top of page

Overskrift 3

Billund og Grindsted

Overskrift 3

P3260162.JPG
Randbøl Hede 10 april 2020 2 (2).jpg

På en rundvisning i Billund By kan man samtidig få en fortælling om Lego, en god kunstoplevelse og et godt indtryk af både det nye og det gamle Billund.

Med start ved Ole Kirk Christiansens hus med de smukke løver, følger vi først ruten, der viser byens udvikling med Lego. Turen er en fortælling om Legos udvikling og om selskabets bygninger i byen.

Derefter slår vi ind på skulpturstien, som ligger naturskønt langs Grene Å; her findes over 20 skulpturer placeret i landskabet af bl.a. Jens Galshiøt og Pontus Kjermann.

Tilbage i centrum igen, ser vi, hvordan byens centrum er ændret med det nye Lego House og nyder udsigten fra bygningens tag.

Samlet distance ca. 3½ km; varighed ca. 2 timer. 1600 kr for gruppe på op til 25 personer.

Skulpturen på fotoet er "Noahs ark", en spændende skulptur med små detaljer af Lis Andersen

​

Randbøl Hede er et imponerende hedelandskab med indlandsklitter sydvest for Billund. 

Heden er en del af fortællingen om Jyllands heder, som var uvejsomme og hvor mange tidligere frygtede at rejse. Den gamle Vorbasse Studevej krydser heden.

På heden ligger indlandsklitterne, hvoraf den højeste; Stoltenberg er 17 meter høj med en god udsigt over heden.

I tilknytning ligger Frederikshåb Plantage med de berømte 7-års søer. Plantagen har navn efter de tyskere, der i midt-1700-tallet blev lokket hertil for at opdyrke jorden. En spændende kulturhistorie.

I den sydlige del ligger Naturrum Kirstinelyst, som er et rastested med udstilling og toiletter. 

Der er forskellige muligheder for ture, men en god oplevelse på en bustur er, at blive sat af ved den nordlige ende af heden og så gå over indlandsklitterne til Naturrum Kirstenelyst.  Spørg om muligheder indenfor jeres program. 

Grindsted.jpg

Grindsted er hovedstaden på heden med en spændende historie. Byen ligger på en hedeslette mellem bakkeøer og har været en central by i 1800-tallets hedeopdyrkning. 

Med byggeriet af privatbaner blev byen starten af 1900-tallet et jernbanecentrum. Der kom gode penge i byen og mange smukke huse blev bygget. 

Dette er nu historie; til gengæld har byen fået et nyt udviklingsområde omkring Rådhuset, campus og Magion. Her får kunsten også lov til at udvikle sig; fx. som på fotoet af Erik Heide.

En byvanding kan starte fra stationen med en fortælling om jydepotterne; et af de første erhverv på egnen. Derefter følger vi udviklingen  i 1800-tallet med apotek, banegård, distriktslægebolig og borgerhuse og slutter af ved arkitektfirmaet Årstidernes nye Rådhus. 

Distance t/r fra stationen ca. 2½ km. 

​

bottom of page